Kroppens tarmbakterier. Foredragsholder, professor og
overlæge Peter C. Leutscher, Aalborg Universitetshospital.
Peter C. Leutscher vil komme ind på forskellige sygdomstilstande, herunder
livsstilssygdomme, men i særlig grad gigtsygdomme, som der i disse år er særlig fokus på i forhold til, at de kan være udløst og forværret af ubalance i den menneskelige krop.
I foredraget vil Peter C. Leutscher starte med introduktion til menneskets mikrobiota (bakterier og mikrober i mave-/tarmsystemet) i forhold til de generelle ændringer, der er sket med mikrobiota i nyere tid i takt med ændrede kostvaner, brug af antibiotika, pesticider mv.
I foredraget vil Peter C. Leutscher ligeledes kort komme ind på den aktuelle forskning i fæces-transplantation og andre behandlinger, der kan påvirke miljøet i vores tarme.
Sted: Medicinerhuset, Aalborg Universitetshospital Syd, Mølleparkvej 4, 9000 Aalborg
Dato: Den 29. januar 2026
Tidspunkt: Kl. 19.00 – 21.00
Der er gratis parkeringspladser udenfor Universitetshospitalet om aftenen - men husk at indtaste registreringsnummeret på bilen, på stander i hospitalet.
I Medicinerhusets forhal vil der være skilte og frivillige, som viser vej.