Foredrag om rygsøjlegigt ved reumatolog Jonathan Vela
Kom med til et spændende foredrag om rygsøjlegigt, også kaldet aksial spondylartrit.
Jonathan Vela, smerteforsker og reumatolog, vil hjælpe os med at blive klogere på, hvad rygsøjlegigt egentlig er, hvordan sygdommen kan mærkes i kroppen og hvorfor den adskiller sig fra almindelige rygsmerter.
I foredraget får vi viden om symptomer, diagnosticering og behandling, herunder hvordan moderne billeddiagnostik kan bidrage til en mere præcis diagnose. Der vil også være fokus på, hvordan rygsøjlegigt kan påvirke kroppen over tid, og hvordan sygdommen kan hænge sammen med blandt andet inflammation, smerter, stivhed og træthed.
Derudover vil Jonathan fortælle, hvad vi ved om kost, træning og rygsøjlegigt. Hvilken betydning kan fysisk aktivitet have? Hvilke former for træning giver mening? Og hvad ved vi egentlig om kostens rolle ved inflammatorisk gigtsygdom?
Foredraget vil også handle om, hvad man selv kan gøre for at leve bedst muligt med rygsøjlegigt i hverdagen.
Jonathan Vela arbejder til dagligt på Reumatologisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital, hvor han blandt andet diagnosticerer og behandler mennesker med rygsøjlegigt.
Foredraget finder sted på TREKANTEN – Bibliotek og Kulturhus, Sebbersundvej 2A,
9220 Aalborg Øst
Mandag d. 28. september 2026 kl. 17-19
Tilmelding via Gigtforeningens hjemmeside under ”Det sker” eller direkte via NemTilmeld www.gigtforeningenaalborg.nemtilmeld.dk
Pris: 60 kr. for medlemmer af gigtforeningen og 100 kr. for ikke medlemmer.
Der vil være mulighed for at købe drikkevarer, kager, boller, smørrebrød i Café Trekanten inden foredraget starter (https://trekanten.info/cafe/)
Information om arrangementet
Dato og tid Mandag d. 28. september 2026 kl. 17:00 til 19:00
Tilmeldingsfrist Mandag d. 28. september 2026 kl. 12:00
Sted
Trekanten Bibliotek og Kulturhus
Sebbersundvej 2a
9220 Aalborg Øst
Arrangør
Gigtforeningens Aalborgkreds
Tlf. +45 24255590
gigtforeningenaalborgkreds@gmail.com
Vi har nemt lavet denne side i NemTilmeld
At arbejde med arrangementer uden et tilmeldingssystem er som at grille i stormvejr på en åben mark. Du kan godt. Men det er unødvendigt bøvlet.
Så sæt grillen ind i læ og prøv NemTilmelds tilmeldingssystem for 0 kr. til dit første arrangement.
Det har gjort arbejdet med arrangementer meget nemmere og meget mere sikkert for os, for persondata om deltagerne forbliver sikkert opbevaret i Danmark – uden at komme på en romantisk jordomrejse i cyberspace mellem techgiganter, cookies og annoncealgoritmer.
PS: Du ser denne reklame, fordi Gigtforeningens Aalborgkreds bruger en sponsoreret konto hos NemTilmeld.
Indlæser